Tilmeld nyhedsbrev







Smartlift NYT

juni 2013

Ny Smartlift løfter tonstunge vinduer

Pressemeddelelse - Ny Smartlift løfter tonstunge vinduer

Det nyudviklede terrængående Smartlift SL 780 Outdoor Giant kan håndtere vinduespartier på op mod ét ton præcist og sikkert med sine seks store sugekopper.

Vinduespartierne bliver større og større i moderne byggeri, og samtidig er 3-lags glas blevet mere almindeligt. Det betyder, at vinduespartier er blevet væsentligt tungere de seneste år, så der kræves nye typer udstyr til at håndtere vinduerne både sikkert og præcist.

Det nordjyske firma Smartlift har derfor videreudviklet den populære Smartlift 380 SL Outdoor til den nye model, Smartlift SL 780 Outdoor Giant, som kan håndtere vinduer på op mod et ton.

Smartlift SL 780 Outdoor Giant har en løftehøjde på 4,2 meter til center af løfteåget, hvilket er helt unikt for lifte i denne størrelse.

- Den nye lift er en videreudvikling af Smartlift SL 380 Outdoor, som vi har fået meget anerkendelse for både i Danmark og på eksportmarkederne. Den nye model er større og med kraftigere dimensioner, men den er opbygget og udviklet i direkte forlængelse af vores kendte model, siger Smartlifts indehaver Nicolai Tange Jørgensen.

Se hele pressemeddelelsen her

Produktlinje: