ALM. SALGS - OG LEVERINGSBETINGELSER
 

Smartlift A/S bestræber sig på at levere ydelser af høj faglig standard både for så vidt angår færdigprodukter og for så vidt angår reparationsarbejder.

 

Nedenstående betingelser gælder for alle leverancer og ordrer, med mindre der foreligger anden skriftlig aftale:

 

1. Aftaleindgåelse og levering:

For indholdet og omfanget af vor ydelse er vore skriftlige tilbud/ordrebekræftelser bestemmende. Særaftaler og ændringer kræver vor forudgående skriftlige bekræftelse for at være gyldige. Ved kundens bestilling/ accept af tilbud, anses dette tillige som værende kundens accept af nærværende salgs - og leveringsbetingelser, som medfølger tilbuddet/ordrebekræftelsen.

 

Smartlift A/S har først accepteret en ordre, når skriftlig ordrebekræftelse er fremsendt til kunden. Tilbud, proformafaktura mv. er ikke i sig selv forpligtende for Smartlift A/S.

 

Produktions - og leveringstermin aftales forud for hver leverances vedkommende. Opstår der forsinkelser med leveringen, påtager vi os ikke noget ansvar for dagbøder, som kunden måtte ifalde overfor trediemand, ligesom vi ikke påtager os ansvar for afledede krav og/eller følgeskader, som følge af forsinkelsen.

 

Levering sker ab fabrik, med mindre andet er angivet i ordrebekræftelsen. Fragt, forsikring, forsendelsesomkostninger o. lign. betales af kunden.

 

2. Afbestillingsret:

Kunden har ikke i almindelighed adgang til at afbestille en vare, for hvilken der er afgivet bindende ordre. Kunden kan dog ved skriftlig meddelelse pålægge os at afbryde tilvirkninger eller andre forberedelser til levering af ordren, med mindre afbrydelser af tilvirkningen eller forberedelserne vil medføre væsentlig ulempe for os eller risiko for, at vort tab som følge af afbestillingen ikke bliver erstattet.

 

Vi har i sådanne situationer krav på erstatning fra køber for afholdte omkostninger og påtagne forpligtelser til opfyldelse af aftalen, men med fradrag for opnåede besparelser. Vi har endvidere krav på erstatning for den mistede fortjeneste som følge af bestillingen, opgjort som om aftalen var behørigt opfyldt fra vor side.

 

3. Salgsgenstanden:

De af aftalen omfattede leverancer er nærmere beskrevet i de af parterne udarbejdede tilbud, ordrer, ordrebekræftelser og andre dokumenter.

 

Vi forbeholder os dog ret til uden varsel at foretage ændringer i de af os opgivne data som følge af en generel ændring i vort produktsortiment eller i øvrigt af tekniske grunde, såfremt dette ikke forringer salgsgenstanden, hverken generelt eller konkret og i øvrigt kan ske uden ulempe for køber.

 

4. Prisen/prisændringer:

Med mindre anden valuta udtrykkelig er angivet, er alle priser i danske kroner (ddk.) excl. moms.

 

Vi forbeholder os ret til at ændre prisen, såfremt der efter vort endelige tilbud/accept - men inden betalingstidspunktet - pålægges os dokumenterede nye eller forøgede omkostninger som følge af ændringer af told, skatter eller afgifter.

 

Reklamation berettiger ikke til tilbageholdelse af betaling. Kunden kan alene over for os modregne med retskraftige - og ubestridte modfordringer.

 

Smartlift A/S’ betalingsbetingelser er 8 dage netto fra fakturadato, med mindre andet er angivet i ordrebekræftelsen. Ved forsinket betaling beregnes – uanset årsag – et rentetillæg på 2 % pr. påbegyndt måned.

 

5. Risikoovergang:

Risikoen for varen overgår til kunden, når varen er overgivet til transport med fremmed fragtfører eller med postvæsnet, og kunden må derfor selv drage omsorg for tegning af eventuel forsikring.

 

6. Ansvar for mangler:

Kunden er forpligtet til at undersøge varen straks ved leveringen og straks skriftligt - og senest i nden 48 timer - meddele os om udvendige skader. Skjulte skader skal straks meddeles skriftligt ved konstateringen, dog senest 1 år fra leveringsdagen. Herefter er vort ansvar ophørt, og garantiperioden udløbet.

 

Såfremt det leverede er mangelfuldt, og såfremt dette bliver påtalt inden for den ovennævnte frist, er vi berettiget til at udbedre skaden, og kunden vil herefter ikke kunne gøre yderligere mangelsbeføjelser gældende. Det bemærkes, at arbejdsløn ved montage/demontage ikke erstattes. Fejlbehæftede kom ponenter indsen des forsikret og fragtfrit til Smartlift A/S vedlagt en følgeseddel med angivelse af årsagen til returneringen. Komponenterne skal returneres uden påmonterede dele.

Det er en forudsætning for ydelse af vederlagsfri reparation/udskiftning, at aftalte betalingsbetingelser overholdes, og at de solgte produkter ikke – i strid med givne forskrifter – er ændret, repareret eller anvendt til formål, hvortil de ikke er beregnet, herunder at installation og driftsbetingelser er i overensstemmelse med de givne anvisninger. Vi hæfter således ikke for kundens driftstab, avancetab eller anden indirekte tab som følge af mangler ved salgsgenstanden.

 

7. Forsinkelse:

Vi har fastsat leveringstidspunktet efter bedste skøn på grundlag af de omstændigheder, der var kendt ved aftalens indgåelse. Med mindre andet er aftalt, anses udskydelse af leveringstidspunktet med indtil 2 uger fra aftalt leveringsdag som rettidig levering, hvilket ikke giver kunden adgang til at udøve nogen form for misligholdelsesbeføjelser.

 

Indtræder der forsinkelse, er kunden kun berettiget til at hæve købet, såfremt vi ikke leverer det aftalte inden for en yderligere frist på 30 dage.

 

Vi yder ikke erstatning for købers driftstab, avancetab eller andet indirekte tab som følge af eventuelt forsinket levering.

 

8. Ejendomsret:

Vi forbeholder os, med de begrænsninger, der følger af ufravigelige retsregler, ejendomsretten til det solgte, indtil hele købesummen er betalt.

 

9. Forsinkelse med købesummens betaling:

Såfremt kunden ikke overholder aftalte betalingsbetingelser eller ikke dokumenterer, at aftalte sikkerhedsstillelser er etableret nøjagtigt til aftalt tid, forbeholder vi os at stille afvikling af handelen i bero - herunder at standse produktionen - for kundens regning.

 

10. Produktansvar:

Vi er kun ansvarlige for person - eller tingsskade, hvis det bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af os eller andre, som vi bærer ansvaret for. For så vidt angår skade på fast ejendom eller løsøre, som indtræder efter at kunden har modtaget vor ydelse samt skade på produkter, der er fremstillet af kunden eller på produkter, hvori disse indgår, er vi kun ansvarlig i det omfang skaden er dækket af vores erhvervs - og produktansvarsforsikring. Vort ansvar for sådanne skader er således beløbsmæssigt begrænset til dækningssummen i henhold til denne forsikring. Vort produktansvar ophører i øvrigt 2 år efter, at varerne er overgivet til kunden. Vi er ikke ansvarlige for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab, hvad enten dette benævnes som afledet krav eller følgeskader. I den udstrækning vi måtte blive pålagt produktansvar over for trediemand, er kunden forpligtet til at holde os skadesløs i samme omfang, som vort ansvar er begrænset efter det ovenanførte.

 

11. Force maje ure:

Enhver ordre udføres uden ansvar for tab som følge af strejke, lockout og lign. arbejdskonflikt og enhver anden omstændighed, som parterne ikke er herre over, såsom brand, krig, mobilisering eller uforudsete militære indkaldelser af tilsvarende omfang, beslaglæggelser, valutarestriktioner, strømsvigt, maskinbrud, embargo, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, kassation af større arbejder, restriktioner af drivkraft samt mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører, som skyldes nogen af de ovennævnte omstændigheder.

 

Hvis en omstændighed, som anført i nærværende afsnit, vedvarer i mere end 3 måneder, er begge parter berettiget til uden at ifalde ansvar at hæve aftalen, hvilket i så fald skal ske ved skriftlig meddelelse.

 

12. Værneting:

Enhver tvist i anledning af vore leverancer skal efter vor beslutning afgøres ved voldgift eller domstol.

 

Såfremt vi vælger voldgift, forpligter kunden sig til at følge en afgørelse truffet af Dansk ingeniørforenings Voldgiftsret, idet Lov om Voldgift i øvrigt finder anvendelse, og i det voldgiftshandlingen afholdes i Nykøbing Mors.

 

Såfremt vi vælger domstolsbehandling, skal sagen behandles ved vort hjemting, p.t. Retten i DK – 7500 Holstebro. Alle tvister afgøres efter dansk ret.

 

Nykøbing Mors, Oktober 2017
Smartlift A/S

Produktlinje: